Vil du være med?

Se vores ledige stillinger eller send os en uopfordret ansøgning. Vi er altid på udkig efter profiler til vores mange spændende projekter og kunder

Valby

ANSØGNINGSFRIST:

Løbende

IT-supporter (H.Lundbeck)

Serviceorienteret

Ansvarlig

Løsningsfokuseret

Brænder du for service og falder det dig naturligt at skabe struktur og optimere? Bliv en del af vores team hos H. Lundbeck, hvor vi driver og udvikler den lokale IT-shop!

Mansoft er et IT-konsulenthus med over 100 specialiserede konsulenter, der servicerer både private og offentlige kunder. Vi har i mange år haft ansvaret for H. Lundbecks interne IT-support i Valby, hvor vores dygtige team på 14 medarbejdere håndterer områder som Endpoint Management, 2nd level support, AV- og mødelokalesupport samt VIP-support. Vi søger nu en IT-supporter til IT-shoppen.


Lyder følgende som dig? Så er du et godt match!
  • Du ser muligheder, hvor andre ser begræsninger, og du går til opgaverne med en positiv og løsningsorienteret tilgang. Din energi og optimisme smitter, og du er altid imødekommende overfor de mennesker, du møder på din vej.
  • Du tager ansvar og sikrer, at opgaver bliver fulgt til dørs. Hvis noget ikke er gjort ordentligt, nager det din samvittighed – du finder først ro, når det er bragt i orden.
  • Du har blik for, hvordan ting kan gøres bedre – alt kan justeres og løftes et niveau. Du spotter potentiale i både opgaver og processer og kommer med idéer, der rent faktisk gør en forskel.
Rollen

Sammen med en kollega bliver du det smilende ansigt udadtil og det første kontaktpunkt for H. Lundbeck-medarbejderne, når de henvender sig i IT-shoppen med primært hardware-relaterede behov og udfordringer.

I har det primære ansvar for den daglige drift af walk-in supporten i IT-shoppen med fokus på løbende optimering og strukturering af arbejdsprocesser for at sikre den bedst mulige service.

I vil løbende hjælpe IT-teamets øvrige kollegaer med IT-indkøb, mødelokale- og VIP-support. Disse opgaver koordineres, så IT-shoppen altid er bemandet.

Derudover vil I skulle støtte vores IT-elev, som assistere i walk-in supporten, når vedkommende ikke er på skole.


Dine erfaringer

Vi forventer at du har en relevant uddannelse som IT-supporter samt erfaring med følgende:

  • Brugersupport med fokus på høj service – både via walk-in og onsite-assistance
  • Hardwarehåndtering, herunder bestilling og lagerstyring
  • Installation, konfiguration og fejlfinding af pc'er, laptops og mobile enheder
  • Installation, support og fejlfinding af applikationer og operativsystemer
  • Opsætning, konfiguration og vedligholdelse af mødelokaleudstyr

  • Teamet

    Konsulentchef Bo Widal fortæller, hvordan det vil være at blive en del af IT-teamet hos H. Lundbeck:

    'Teamets vigtigste opgave er at levere en fremragende service til medarbejderne. I teamet er der forskellige kompetencer og ansvarsområder, men flere af disse områder overlapper på tværs, hvilket gør samarbejde og vidensdeling til en integreret del af det daglige arbejde. Teamet kendetegnes af et stærkt fællesskab, hvor hjælpsomhed og støtte er en selvfølge, og hvor alle bidrager til at løfte hinanden i det daglige arbejde”


    Vi tilbyder dig
    • Mulighed for at udvikle dig gennem varierede opgaver, videreuddannelse og certificeringer
    • En aktiv medarbejderklub og flere sociale arrangementer
    • Et fagligt miljø med nogle af de bedste konsulenter på markedet
    • Attraktiv lønpakke inklusive pensionsordning og sundhedsforsikring
    • Et arbejdsliv der er i balance

    Vi glæder os til at høre fra dig

    Er du blevet nysgerrig på rollen som IT-supporter hos vores kunde H. Lundbeck? Så send os dit CV samt en motiveret ansøgning.


    Har du spørgsmål, så er du velkommen til at ringe til konsulentchef Bo Widal på tlf. 3162 7252