Vil du være med?

Se vores ledige stillinger eller send os en uopfordret ansøgning. Vi er altid på udkig efter profiler til vores mange spændende projekter og kunder

Holte

ANSØGNINGSFRIST:

Løbende

Salgskoordinator

Koordinering

Tekstproduktion

Tilbudsarbejde

Kampagner

Har du flair for kommunikation, struktur og koordinering – og motiveres du af at spille andre gode? Så er rollen som salgskoordinator hos Mansoft noget for dig.

Med over 100 fastansatte IT-konsulenter er Mansoft et stærkt positioneret IT-konsulenthus med kontorer i Holte og Aarhus. Vi leverer rådgivning og tilbyder IT-konsulenter inden for Microsofts teknologier til både private og offentlige virksomheder i hele Danmark.


ROLLEN

Som salgskoordinator hos Mansoft bliver du en vigtig del af vores salgsteam. Du vil støtte vores ledelse, account managers samt konsulentchefer med koordinering, produktion af skriftligt materiale og diverse salgsunderstøttende opgaver. Du vil være i tæt dialog med COO Camilla Eberhard og spille en central rolle i samarbejdet på tværs af afdelingerne.

Dine arbejdsopgaver:

  • Kvalitetssikring og løbende opdatering af konsulent-CV’er, inklusive oversættelse til engelsk
  • Tekstproduktion og layout af tilbud, præsentationer og salgsmateriale
  • Koordinering i forbindelse med kampagner, web-opdateringer og kundeaktiviteter
  • Overordnet koordinering ved udbudsprocesser: research, intern koordinering, oplæg og afsendelse
  • Fordeling og koordinering af nye salgsemner og leads
  • Planlægning og afholdelse af kundearrangementer, salgsworkshops og kampagnedage

Du står stærkt, hvis du:
  • Trives i spændingsfeltet mellem rutineopgaver og nye udfordringer
  • Er serviceminded og samarbejdsorienteret
  • Har gode sprogkundskaber på både dansk og engelsk – og er en stærk skriftlig kommunikator
  • Er fortrolig med Office-pakken
  • Har erfaring fra en lignende stilling eller relevant branchekendskab

  • VI TILBYDER DIG
    • En afvekslende og udfordrende hverdag
    • En social arbejdsplads med gode kollegaer
    • En vigtig placering i en ambitiøs salgsafdeling
    • Et stærkt kollegialt fællesskab med diverse sociale aktiviteter
    • En uformel kultur, hvor vi hjælper hinanden og fejrer succeser

    SALGSAFDELINGEN

    Hos Mansoft er vi ét samlet team – vi løfter i flok og spiller hinanden gode. Som salgskoordinator bliver du en central del af det kommercielle maskinrum, hvor struktur, overblik og samarbejde er nøgleord. COO Camilla Eberhard fortæller:

    'Vi er en dynamisk afdeling, hvor samarbejdet mellem Salg, Ledelsen og konsulenter er afgørende for vores succes. Som Salgskoordinator bliver du vores samlingspunkt – den, der sikrer, at alt fra tilbud og præsentationer til kundeevents og CRM er knivskarpt og velkoordineret.

    Vi fejrer succeser – både de store og små – og vi værdsætter dem, der gør en forskel bag kulisserne. For os er det lige så vigtigt at kunne få strukturen til at spille som at lande en stor kunde. Du vil opleve et højt tempo, stor variation i opgaverne og en kultur, hvor vi støtter hinanden og værdsætter et godt grin i hverdagen.'


    Vi glæder os til at høre fra dig

    Kan du se dig selv som salgskoordinator i Mansoft? Så send os dit CV og ansøgning. Stillingen er med base på vores hovedkontor i Holte med tiltrædelse den 1. september eller efter aftale.

    Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte COO Camilla Eberhard på telefon 26 70 04 48